Guidet tur i Nordskoven

Få dybere indsigt i kunsten og naturen på en guidet tur lørdag den 30. november kl. 10-11.00.

Guidet tur i Nordskoven: Her får du en unik mulighed for at udforske Deep Forest Art Land og de kunstværker, der pryder det smukke varierede landskab. Du vil få indsigt i nogle af billedkunstnernes kreative processer og historierne, der ligger bag værkernes tilblivelse. Dette er en mulighed for at dykke ned i vores kulturinstitution og lære mere om visionerne bag Deep Forest Art Land. 

Praktisk information: Den 30. november kl.10.00 – 11.00. Vi mødes ved det store skilt på parkeringspladsen, og sammen går vi på tur ind i skoven.

Bestil billetter: Billetter koster 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 12 år (børn under 3 år er gratis).

Bestil dine billetter via Place2Book HER

OBS: Kom gerne i god tid, klæd jer på efter vejret, og vær opmærksom på, at turen visse steder er kuperet.

Der er ingen guidede turer i december og juli.

Turen foregår i Nordskoven, som er den nordlige del af Deep Forest Art Land.

Deep Forest Art Land kan deles op i to dele, adskilt af Døvlingvej, kaldet Nordskoven og Sydskoven.

I Nordskoven kan du bl.a. møde værker som John Kørnes Produzione, Hesselholdt & Mejlvangs Tattooed Urn og vores legeplads Skovsnogen af Monstrum.

Herunder kan du se kortet over skoven med Nordskoven og Sydskoven indtegnet. 

Klik HER for at se det i fuld skala.