Guidet tur i Sydskoven

Få dybere indsigt i kunsten og naturen på en guidet tur lørdag den 26. oktober kl. 10-11.00.

Guidet tur i Sydskoven: Her får du en unik mulighed for at udforske Deep Forest Art Land og de kunstværker, der pryder det smukke varierede landskab. Du vil få indsigt i nogle af billedkunstnernes kreative processer og historierne, der ligger bag værkernes tilblivelse. Dette er en mulighed for at dykke ned i vores kulturinstitution og lære mere om visionerne bag Deep Forest Art Land. 

Praktisk information: Lørdag den 26 oktober kl.10.00 – 11.00. Vi mødes ved det store skilt på parkeringspladsen, og sammen går vi på tur ind i skoven.

Bestil billetter: Billetter koster 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 12 år (børn under 3 år er gratis)

Bestil dine billetter via Place2book HER

OBS: Kom gerne i god tid, klæd jer på efter vejret, og vær opmærksom på, at turen visse steder er kuperet.

Der er ingen guidede turer i december og juli.

 

Turen foregår i Sydskoven, som er den sydlige del af Deep Forest Art Land.

Deep Forest Art Land kan deles op i to dele, adskilt af Døvlingvej, kaldet Nordskoven og Sydskoven.

I Sydskoven kan du bl.a. møde værker som Peter Lands Falden Måne, Jes Brinchs HATE og René Schmidts Giant Beetle. Ligesom du kan opleve udstillingsrummet Skulpturkirkegården.

Herunder kan du se kortet over skoven med Nordskoven og Sydskoven indtegnet. Klik HER for at se det i fuld skala.