Skip to content
Vi har lukket for i dag
Nyhedsbrev
Få rutevejledning

GRATIS. Oplev moderne dans under åben himmel, når Holstebro Teaters dansekompagni gæster Deep Forest Art Land. Midt i skoven bliver naturen en del af forestillingen, og publikum inviteres helt tæt på en sanselig oplevelse, hvor bevægelse, musik og landskab smelter sammen.

Forestillinger lørdag den 5. Kl. 15.00 og søndag den 6. september kl. 11.00 og kl. 13:30.

 

05.09.2026

Når naturen bliver scene

Holstebro Teaters dansekompagni har gennem flere sæsoner begejstret publikum med sine udendørs danseforestillinger langs den jyske Vestkyst, hvor vind, sand og siv bliver en del af scenen.

I år udforsker kompagniet skove og enge rundt om i landet. I Deep Forest Art Land bliver træerne, lysningerne og kunstværkerne en del af forestillingens rum, hvor krop, bevægelse og natur mødes i en stedsspecifik oplevelse. Med fantasien som udgangspunkt skaber danserne poetiske billeder og abstrakte fortællinger mellem skovens træer og kunstværker. Publikum kommer helt tæt på danserne og oplever moderne dans i et landskab, hvor lys, vind og naturens egne rytmer bliver en del af koreografien.

Ingen forestilling bliver helt den samme. Stedet, vejret og årstiden er med til at forme oplevelsen.

Praktisk information

Forestillinger

Lørdag den 5. september 2026

Kl. 15.00

Søndag den 6. september 2026

Kl. 11.00

Kl. 13.30

Besøget

Billet til forestillling: Gratis

Varighed: Ca. 30 minutter.

Mødested: Parkeringsområdet ved Deep Forest Art Land.
En medarbejder tager imod publikum ved parkeringsområdet og viser vej til forestillingen.