Naturen og kunsten i Deep Forest Art Land skal udvikles, passes og plejes. Derfor er der brug for mange forskellige kræfter og evner. Her kan du møde holdet, der sørger for, at skoven altid er inspirerende, overraskende og rar at færdes i.
Søren Taaning
Direktør og co-founder
Søren fik sammen med René ideen til Deep Forest Art Land. I dag har Søren ansvar for både vores daglige drift og udviklingen af skoven. Han arbejder med strategi, økonomi og partnerskaber.
René Schmidt
Kunstinspektør og co-founder
René og Søren startede sammen Deep Forest Art Land i 2010. I dag er Renés opgave at sikre, at skovens kunst både er af høj kvalitet og kan gå i dialog med den natur, værkerne er skabt til. René arbejder tæt sammen med de kunstnere, der udvikler værker i skoven.
Kristina Taaning
Formidlings- og programchef
Kristina har ansvaret for vores formidling om kunsten og naturen i Deep Forest Art Land. Det er også Kristina, der står for arrangementer og andre aktiviteter i skoven - og for alle vores samarbejder med aktører udenfor skoven.
Elisabeth Toetu
Formidlings- og læringskoordinator
Elisabeth er ansvarlig for de læringsforløb om kunst og natur, vi tilbyder børn og unge gennem daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser.
Henriette Maibom
Skovguide og -pædagog
Henriette bruger fortælling til at åbne skoven for publikum, når hun viser vej på guidede ture gennem landskabet og kunsten. Henriette er også med til at skabe mange af vores læringsforløb til børn og unge.
Bobo Taaning
Kommunikations- og eventmedarbejder
Bobo varetager Deep Forest Art Lands formidling på sociale medier og bidrager til planlægning og afvikling af arrangementer. Derudover løser hun en række praktiske ad hoc-opgaver i skoven i forbindelse med events og publikumsaktiviteter.
Mads Peter Brændstrup
Produktionsmedarbejder, kunst, natur og landskab
Mads Peter arbejder med opbygning, placering og vedligeholdelse af kunstværker. Han løser praktiske opgaver i krydsfeltet mellem kunstproduktion, natur og landskab.
Pernille Boll
Publikumspedel
Pernille møder publikum i hverdagen og sikrer, at det praktiske fungerer i skoven året rundt. Hun står fx for, at stierne er ryddede, at der er styr på affald og toiletter, og at borde og bænke altid er klar til jer, der har madkurv med.
Patrick Pedersen
Skovtekniker
Patrick står for naturpleje, skovdrift og vedligeholdelse af landskabet. Hans arbejde skal sikre, at den gamle plantageskov skridt for skridt bliver til fri og levende natur.
Flemming Bæk
Produktionsmedarbejder, værksted og kunst
Flemming står for værkstedsarbejde, konstruktion og teknisk vedligehold af vognparken. Han er desuden vores ”Ole Opfinder”, når der skal findes praktiske løsninger.
Aksel Kror
Skovpedel
Aksel tager sig af den daglige vedligeholdelse af skov, stier og værker. Sammen med Pernille sørger han for, at det er rart og sikkert at komme i skoven året rundt.
De frivillige
De frivillige er en vigtig del af Deep Forest Art Land, hvor de hjælper med formidling, praktiske opgaver og arrangementer.
Er du nysgerrig på, hvad de frivillige laver i skoven? Måske er det noget for dig? Skriv en mail til info@deepforestartland.dk, så vender vi tilbage.