Stella Beling
Om Stella Beling
Stella Beling (f. 1994) er en del af Ung Samtidskunst, spor 1: Eksperimenterende, situationsbestemt praksis: Stedsspecifikke forløb med performative og procesorienterede værkformer. Hun tog afgang fra det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2025, og har udstillet i både Sverige, Tyskland og Danmark, bl.a. i Augustiana Kunstpark og Kunsthal.
Beling arbejder skulpturelt med betonfigurer, der tager udgangspunkt i fabler, forvandlinger og metaforer. Hun skaber figurer med beton og armeringsjern, og det bliver til væsener, der er eventyrlige og symbolladede. Hendes figurer har både menneske- og dyrelignende træk, og kan tillægges fortolkninger om sindstilstande, overgange i livet og svære følelser. Figurernes dyrelignende træk giver mulighed for at udtrykke styrke, ynde eller andre egenskaber, som tilføjer noget nyt til deres menneskelige side.
Hun er til dette projekt i skoven i gang med at undersøge støbemetoder med huller i jorden, blandt andet inspireret af den polske kunstner Władysław Hasior. I skoven vil hun eksperimentere med støbningen i naturen, og skabe en gruppe væsner med helt nye, ukendte former. De opnår med denne støbemetode et halvabstrakt, organisk udtryk. Undervejs vil publikum kunne følge med i eksperimenterne – hold øje med vores facebook (indsæt link) eller instagram (indsæt link) for at se, hvornår man kan følge hendes arbejde i skoven.
Belings hjemmeside: https://stellabeling.com/
instagram: @stellabeling
Fotokreditering: Lea Emilie Hansen (portræt og værk nr 4), Stella Beling (værk nr 1,2,3).
Spor 1 af Ung Samtidskunst er støttet af Det Obelske Familiefond.