Skoler & ungdomsuddannelser

Hvad gemmer sig mellem træerne? Hvor fører stien hen? Og hvad gør det ved os, når kunst og natur smelter sammen?

Deep Forest Art Land er et sanseligt og legende læringsrum i skoven – et sted, hvor mødet med kunst og natur vækker nysgerrighed, skærper sanserne og åbner for nye perspektiver. Her opfordres eleverne til at undre sig, stille spørgsmål og gå på opdagelse – ikke efter faste svar, men efter egne erkendelser. Kunstværkerne fungerer som afsæt for dialog, bevægelse og sanselige oplevelser, der inviterer til refleksion og fordybelse. 

I har to muligheder i jeres booking, I kan vælge at få en introduktion og derefter tage på ekspedition på egen hånd, eller tage med på en sanselig ekspedition, hvor en formidler skaber rammen og går sammen med jer. 

Mulighed 1: Udforsk skoven i jeres eget tempo

Dagen starter med modtagelse og en introduktion til Deep Forest Art Land ved en formidler, hvorefter I går på opdagelse på egen hånd. Ved booking sendes et undervisningsmateriale med lærervejledning, som I kan bruge i skoven, og som indeholder opgaver, der kan tilpasses både fag og klassetrin. 

Pris: 495 kr. i grundgebyr + 20 kr. pr. person

Inkluderet: 

  • Modtagelse og introduktion ved formidler 
  • Mulighed for at booke madpakkehus (Det Gotiske Skur eller Billedhuggerhaven) 

Tilkøbsmuligheder:

  • Varm kakao over bål 
  • Anden forplejning – spørg i jeres booking

Mulighed 2: Tag med på sanselig ekspedition

Vil I fordybe jer i mødet mellem kunst, natur og elevernes egne perspektiver? På denne ekspedition arbejder vi med dialogiske øvelser, sanselige stop og fælles refleksion. Temaer som natur, kultur, humor og samfund bliver undersøgt gennem kunstværker og samtale. 

Varighed: Ca. 3 timer inkl. madpakkepause

Pris: 

  • 1500 kr. for op til 25 elever 
  • 3000 kr. for op til 50 elever 

Inkluderet: 

  • Forløb med formidler 
  • Bål og forfriskninger 
  • Tid til madpakker 
  • Tilpasset klassetrin og elevgruppe 

Tilkøbsmuligheder:

  • Varm kakao over bål 
  • Anden forplejning – spørg i jeres booking

Booking (gælder begge muligheder)

Booking er obligatorisk.
Send en mail til: info@deepforestartland.dk

Husk at oplyse:  

  • Ønsket dato og tidspunkt
  • Antal elever og voksne 
  • Ønske om madpakkehus 
  • Eventuelle tilkøb (fx varm kakao) 

Vi glæder os til at møde jer i skoven!

Særligt for skoler fra Herning Kommune

På udvalgte dage tilbyder vi gratis besøg med introduktion for skoler i Herning Kommune (gælder kun mulighed 1: Udforsk skoven i jeres eget tempo). 

Besøget skal stadig bookes på forhånd, da introduktionen er en vigtig del af oplevelsen. 

Den guidede tur (Mulighed 2: Tag med på en sanselig ekspedition) er ikke omfattet af den gratis ordning.