Læring

Corona-undervisning i Deep Forest Art Land

I Deep Forest Art Land har vi lavet en række undervisningstilbud til alle klassetrin, tilpasset retningslinjer og hygiejnehensyn. Det er en oplagt mulighed for at komme ud af klasselokalet og ind i en verden af kunst og natur.

Klik her for at læse mere.

Deep Forest Art Land er et anderledes læringsmiljø. Her er fokus på bevægelse, indlevelse og oplevelse, hvor natur og billedkunst er udgangspunktet. Her er mulighed for udfolde sin nysgerrighed og fantasi i uvante omgivelser.

Det kan være befriende at komme uden for klasselokalet engang imellem – både for børn, unge og voksne. Det unikke ved formidlingen i Deep Forest Art Land er, at det kombinerer det kendte med det ukendte – og stedets særlige karakter gør det muligt at inddrage en lang række fag fra den normale undervisning. Desuden er der rig mulighed for at tilpasse undervisningen til både klassetrin, niveau og forskellige fag.

Vi tilbyder både undervisningstilbud, skræddersyet jeres elever, og undervisningsmateriale, I kan tage udgangspunkt i på egen hånd. Kontakt os gerne på mail skovsnogen@hotmail.com for mere information.