Passage er en installation med 4 indstøbninger af døde dyr i klar polyester. Værket har to grundlæggende forskellige tidsligheder: For det første er der den syntetiske og relativt uforgængelige polyester; for det andet dyrenes kroppe, hvis dele nedbrydes langt hurtigere, dog i forskelligt tempo. De blødere vævstyper forgår først – en process, der accelereres af sollysets drivhuseffekt på klodserne. Nogle af klodserne sprænges, når væskerne i dyrene udvider sig under høje eller frysegradstemperaturer, så der skabes sprækker ud til det omgivende miljø. Disse sprækker er forbindelsen mellem de indstøbte dyr og resten af skoven – her kan væsker og nedbrudt væv slippe ud, og smådyr og bakterier kan trænge ind. Er der noget i skoven, som også vil kunne nedbryde knogler, fjer og pels? Vil klodserne da stå tilbage som uforgængelige aftryk af substanser, der for længst er blevet indoptaget i skovens miljø og gang på gang omfordelt?
Passage er en del af en værkserie på fire værker i Deep Forest Art Land: Yderlighed, Passage, Fordøjelse og Plateau.
Titel: Passage
Årstal: 2015
Materialer: Fire dyr, transparantpolyester
Kunstnerne
Malte Klangenberg er en dansk billedkunstner. Han er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2013. Han har produceret flere værker til Deep Forest Art Land i samarbejde med danske billedkunstner Laurits Nymand Svendsen.
Se kunstneren
Laurits Nymand Svendsen er en dansk billedkunstner. Han er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2013. Han har produceret flere værker til Deep Forest Art Land i samarbejde med danske billedkunstner Malte Klangenberg.
Se kunstneren