I kunsten og naturen sammen
Deep Forest Art Land er et levende landskab, hvor kunst, natur og mennesker udvikler sig sammen. Nye kunstværker bliver til, naturen forandrer sig, og nye fællesskaber opstår, når mennesker mødes under åben himmel.
I kunsten og naturen sammen er den fælles vision, der samler denne udvikling. Gennem en række sammenhængende projekter styrker vi mødet mellem kunst, natur og mennesker og udvikler Deep Forest Art Land som en natur- og kulturdestination under åben himmel.
Visionen spænder bredt. Vi udvikler nye kunstværker og kunstneriske produktionsfaciliteter, styrker naturens mangfoldighed og skaber nye landskabelige oplevelser. Vi forbedrer tilgængeligheden, udvikler læringsforløb for børn og unge, skaber aktiviteter året rundt og etablerer nye mødesteder, hvor mennesker kan samles om kunst, natur og fælles oplevelser.
Hvert projekt har sit eget fokus, men de er alle en del af den samme fortælling. Tilsammen bidrager de til at skabe endnu stærkere møder mellem mennesker, kunsten og naturen – og til at forme næste kapitel i Deep Forest Art Lands udvikling.
Nedenfor kan du udforske de projekter, som tilsammen udgør I kunsten og naturen sammen.