Skip to content
Vi har lukket for i dag
Nyhedsbrev
Få rutevejledning

Deep Forest Art Land er et levende landskab, hvor samtidskunst, natur og samfund mødes. Her bliver skoven et rum for fordybelse, refleksion og undersøgelser af de spørgsmål, som kunsten rejser om vores samtid, vores omgivelser og os selv.

Et besøg inviterer elever og studerende til at opleve kunstværkerne i deres landskabelige sammenhæng og undersøge, hvordan kunst kan åbne for nye perspektiver på natur, kultur, historie og fællesskab. Undervejs opstår samtaler, fortolkninger og erkendelser, der rækker ud over det enkelte værk.

Vi byder velkommen til ungdomsuddannelser, højskoler, videregående uddannelser og studerende. Ved ankomst tager en formidler imod jer og giver en introduktion til området, kunsten og de praktiske forhold.

På denne side kan du læse mere om besøgsmuligheder, priser, praktisk information og booking for ungdomsuddannelser og studerende.

Alle besøg foregår efter forudgående booking.

Besøgsmuligheder

Alle grupper modtages ved ankomst af en formidler, som introducerer området, kunsten og de praktiske forhold.

Herefter kan besøget tage forskellige former – fra en ekspedition på egen hånd til et faciliteret forløb med fokus på samtidskunst, landskab og fælles undersøgelser.

Læs herunder om de tre besøgsmuligheder.

1. Udforsk området i jeres eget tempo

Oplev kunstværkerne og landskabet i jeres eget tempo.

Ved ankomst tager vi imod jer og giver en introduktion til området, kunsten og de praktiske forhold. Herefter kan I selv udforske stedet og lade besøget udvikle sig ud fra gruppens interesser, faglige fokus og spørgsmål.

Denne besøgsmulighed giver plads til selvstændige undersøgelser, samtaler og møder med kunsten på egne præmisser.

Pris

495 kr. i grundgebyr + 20 kr. pr. deltager.

Inkluderet

  • Modtagelse og introduktion
  • Adgang til området i hele åbningstiden
  • Mulighed for at reservere madpakkehus
  • Mulighed for at få tilsendt undervisningsmateriale

2. Tag med på sanselig ekspedition

Sammen med en formidler bevæger I jer gennem skoven og undersøger værkerne i relation til landskab, samtid og de spørgsmål, de rejser. Gennem samtaler, sanselige øvelser og refleksioner arbejder vi med kunsten som afsæt for nye perspektiver og undersøgelser.

Ekspeditionen tilpasses gruppens alder, faglige fokus og interesser og giver plads til både nysgerrighed, fordybelse og kritisk refleksion.

Varighed

Ca. 3 timer inkl. madpakkepause.

Pris

  • 1.500 kr. for op til 25 deltagere
  • 3.000 kr. for op til 50 deltagere

Inkluderet

  • Modtagelse og introduktion
  • Faciliteret forløb med formidler tilpasset gruppen
  • Adgang til området i hele åbningstiden
  • Booking af madpakkehus

3. En særlig oplevelse

Har I særlige ønsker til jeres besøg?

Vi udvikler gerne temadage, workshops eller aktiviteter, der tager udgangspunkt i jeres gruppe og interesser. Det kan være et studiestartsforløb, en fagdag, et højskoleophold, et tværfagligt projekt, et socialt arrangement eller noget helt fjerde.

Kontakt os via bookingformularen, så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til jer.

Klar til at planlægge et besøg?

Uanset om I ønsker at udforske området på egen hånd, deltage i en sanselig ekspedition eller høre mere om et særligt tilrettelagt forløb, hjælper vi gerne med at finde den løsning, der passer bedst til jeres gruppe.

→ Book et besøg

Hvorfor besøge Deep Forest Art Land?

Oplev permanent samtidskunst i et levende landskab, hvor kunstværker og natur indgår i dialog med hinanden.

Undersøg kunstens perspektiver på natur, samfund, historie og menneskets forhold til verden.

Fra selvstændige studiebesøg til faciliterede forløb og skræddersyede workshops.

Ansvar og rammer for besøget

Deep Forest Art Land er ikke et klasselokale eller et museum med faste vægge. Her bevæger vi os gennem et levende landskab, hvor kunst, natur og mennesker mødes. Derfor er ansvarlige undervisere eller ledsagere en vigtig del af besøget – både af hensyn til gruppen, oplevelsen og de kunstværker og naturområder, vi passer på sammen.

Undervisere og ledsagere

For ungdomsuddannelser, højskoler og studerende gælder følgende:

  • Én klasse, et hold eller en gruppe skal ledsages af minimum 2 ansvarlige voksne.
  • To klasser eller hold skal ledsages af minimum 4 ansvarlige voksne.
  • Ved større grupper skal der være minimum 2 ansvarlige voksne pr. klasse, hold eller gruppe.

De ansvarlige voksne har ansvaret for gruppen under hele besøget.

Sikkerhed i området

Deep Forest Art Land er et stort skovområde med kunstværker placeret på tværs af stier, skovrum og landskaber. Der er desuden flere steder begrænset telefondækning.

Hvis der opstår en situation, hvor hjælp skal tilkaldes, er det derfor vigtigt, at en ansvarlig voksen kan blive hos gruppen, mens en anden kan hente assistance.

Fælles ansvar

Ansvarlige undervisere og ledsagere bidrager ikke kun til tryghed og sikkerhed, men også til de bedste rammer for gruppens møde med kunsten, naturen og hinanden.

Tilgængelighed

 Vi arbejder for, at så mange som muligt kan få en tryg og god oplevelse i skoven – uanset behov og forudsætninger.

Her finder du information om underlag, ruter, toiletforhold, pausesteder og andre forhold, der kan være relevante før besøget.

→ Læs mere på Praktisk info og tilgængelighed

 

Praktiske informationer

  • Vi byder velkommen til ungdomsuddannelser, højskoler, videregående uddannelser og studiegrupper.

  • Vi anbefaler, at I afsætter mellem 2 og 4 timer til besøget.

    En sanselig ekspedition med formidler varer typisk omkring 3 timer inkl. pause. Ved ekspeditioner på egen hånd bestemmer I selv tempoet og længden af besøget.

    I er velkomne i skoven hele vores åbningstid fra kl. 10–17.

  • Ja. Der er to muldtoiletter – ved parkeringsområdet og ved Det Gotiske Kvarter.

    Begge er let tilgængelige og kan benyttes af kørestolsbrugere.

  • Ja. Der findes flere steder, hvor grupper kan spise medbragte madpakker.

    Det er også muligt at reservere et overdækket madpakkehus i Det Gotiske Kvarter eller Billedhuggerhaven i forbindelse med jeres booking.

  • Husk madpakker, drikkevand og tøj, der passer til vejret.

    Der er ikke mulighed for at fylde vand op, og besøget foregår udendørs året rundt. Vi anbefaler derfor praktisk tøj og fodtøj, så alle kan bevæge sig komfortabelt gennem skoven.

  • Deep Forest Art Land er et levende landskab, hvor kunst, natur og mennesker mødes. Hjælp os med at passe på stedet og skabe gode oplevelser for alle.

    • Følg stierne og respekter afspærringer.
    • Rør gerne ved værkerne, men undlad at klatre på dem.
    • Skovsnogen er undtagelsen – her må du lege, klatre og kravle på værket.
    • Brug gerne pinde fra skovbunden, men undlad at brække grene af træer og buske.
    • Tag dit affald med eller benyt områdets affaldssortering.
    • Hunde er velkomne i snor.
    • Vær opmærksom ved åen og langs vejen.
    • Grill og åben ild er ikke tilladt ved almindelige besøg.
    • Færdsel i området sker på eget ansvar.

Uanset om I ønsker tage på ekspedition på egen hånd eller deltage i et forløb med formidler, hjælper vi gerne med at planlægge et besøg, der passer til jeres gruppe - send en mail på info@deepforestartland.dk

 

Alle besøg skal bookes på forhånd.