Skip to content
Vi har lukket for i dag
Få rutevejledning

SOMMERÅBNING. Rejsegilde i Skulpturkirkegården.
Kom og vær med, når vi åbner tre nye kunstoplevelser og holder et rigtigt rejsegilde for mere end 20 kunstværker, der tager hul på et nyt liv i skoven

Et andet liv for kunsten

Kom og vær med, når vi åbner tre nye kunstoplevelser og holder et rigtigt rejsegilde for mere end 20 kunstværker, der tager hul på et nyt liv i skoven.
Vi mødes kl. 14 på ankomstpladsen, hvor vi byder velkommen og åbner dagens første to projekter.
I skovens muldtoilet åbner HABI bank – Pernille Emilia Kjær i Lily Pad.
HABI bank er en fiktiv bank, hvor lokale frø og planter behandles som værdier.
Udstillingen er skabt af Pernille Emilia Kjær og kurateret af Laura Hjort.
På ankomstpladsen indvier vi også Path of Desire, et nyt værk af Olivia Rode Hvass,
der tager form som et busstoppested og bliver en del af mødet mellem skoven, kunsten og de mennesker, der ankommer.
Herefter går vi sammen gennem skoven til Skulpturkirkegården.
Her holder vi rejsegilde for mere end 20 værker af danske samtidskunstnere, som får mulighed for at fortsætte deres historie i skoven.
Værkerne har allerede haft et udstillingsliv, men flytter nu ind i et landskab, hvor regn, vind, planter og årstidernes skiften bliver medskabere.
I Skulpturkirkegården byder vi på lidt at spise og drikke, og børnene kan bage pandekager over bålet.
Det bliver en eftermiddag for både børn og voksne, hvor man kan gå på opdagelse i kunsten og naturen og være med fra begyndelsen, når et nyt sted tager form.

Dagens forløb

Kl. 14: Velkomst på ankomstpladsen
Derefter: Åbning af HABI bank og indvielse af Path of Desire
Herefter: Fælles vandring til Skulpturkirkegården
I Skulpturkirkegården: Rejsegilde, forfriskninger og pandekager over bål

Hvorfor et rejsegilde?

Et rejsegilde markerer det øjeblik, hvor grundstrukturen er rejst, men arbejdet endnu ikke er afsluttet.
Sådan er det også med Skulpturkirkegården. Nye værker flytter ind, stier opstår, og naturen arbejder videre.
Rejsegildet markerer derfor ikke afslutningen på et projekt, men begyndelsen på en udstilling, der udvikler sig frem mod august 2027.
Frivillig entré – åbent for alle.

Bus Tur/Retur fra København

Bus tur/retur + let forplejning fra grillen.

Bussen afgår fra Ingerslevsgade (ud for DGI-byen KBH) kl. 10.00 - kom 10 min. før. Bussen er hvid og der står Solibus på siden og Deep Forest Art Land i forruden.

Bussen kører retur kl. 17 med ankomst KBH ca. kl. 21

Billetten inkl. forplejning koster 100 kr.

link til køb: https://place2book.com/da/sw2/sales/tpnyaaza1f

Udstillingsforløb

15. august kl. 14-17, 2026

Rejsegilde markerer åbningen af den første udstilling i Skulpturkirkegården. Her begynder værkernes nye liv i skoven, og publikum inviteres med fra begyndelsen.

August 2027

Efter et år afsluttes udstillingsforløbet med et ceremonielt optog. En markering af afslutningen på denne udstilling – og samtidig et nyt kapitel i Skulpturkirkegårdens fortsatte udvikling.

Oplev Skulpturkirkegården

Besøg Skulpturkirkegården på forskellige årstider og oplev, hvordan værkerne langsomt forandrer sig i samspil med skoven.

→ Læs mere om Skulpturkirkegården