Skarrild

Tæt på den Midtjyske Motorvej, ca. 8 min i bil, eller 20 minutter fra rådhuset i Herning, ligger Skarrild som en perle på Skjern Å.

Skarrild ligger ca. 7 km fra Deep Forest Art Land, og byen er et godt stoppested på jeres tur i skoven.

Byen ligger opad Skjern Å og er omringet af den skønneste natur. Det er en skole, multihal, købmand, autoværksted og et spændende foreningsliv.

Læs mere om Skarrild.

Rejs en tur tilbage i tiden, og kig på spændende butiksvinduer fra 1910

I købmandsgården, nord for rundkørslen i Skarrild, har købmand Per Odd Dalen Pedersen indrettet et lille købmandsmuseum.

Her kan du træde 100 år tilbage i tiden og opleve et lille købmandsbutik som den så ud i 1910. Per har nemlig i flere år samlet på kaffemøller, emballager og andet inventar fra købmandsbutik.

Kontakt Per Pedersen på tlf. 60 24 90 34 for at besøge stedet eller læs mere her.

Lær mere om slægtsforskning og arkivarbejde i Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv

Midt i Skarrild ligger et lille stråtækket hus. Dette er Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv.

Inde i huset er flere små stuer, heriblandt et minderum for de 7 allierede piloter begravet i Flyvergraven.

Besøg museet og lær mere om områdets historie. Hør f.eks. fortalt historien om en tvillingebror til en af de begravede piloter i Flyvergraven, Han døde i Australien, og hans sidste ønske var at blive begravet ved siden af sin tvillingebror i Skarrild.

Læs mere om Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv.

Besøg Skarrilds smukke, gamle middelalderkirke - en af Danmarks ældste

Skarrild kirke er en skøn, lille kirke, der klart er et besøg værd. Det er en middelalderkirke fra omkring år 1150, og dermed en af Danmarks ældste kirker.

Kirken har altid åbent i dagtimerne, og på kirkegården kan du bl.a. finde mindesmærket Flyvergraven.

Læs mere om kirken og sognets gudstjenester.