De to arkitektuddannede billedkunstnere Ida Lundø og Sara Kier værk "Burning Sphere in the Woods", er en del af Socle du Monde Biennalen 2021. En levende skulptur skabt i ild, rund som en meteor eller en sol, i stand til at brænde og forevige både sig selv og andre keramiske genstande. Den er bygget op af murstensformede ler-elementer, nøjagtigt beregnet til at udgøre den perfekte sfære. ”Mellemrummene opstod af sig selv ud af forbindingspunkterne mellem ‘murstenene’” fortæller Ida og Sara, der som arkitekter begge er interesserede i at udforske bæredygtige materialer i deres praksis, og som bl.a. derfor har valgt leret som eneste ingrediens i deres fælles værk.
Titel: Burning Sphere
Årstal: 2021
Kunstneren
Sara Kier og Ida Lundø er to arkitektuddannede billedkunstnere, fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Arkitektskolen i København. De har begge været en del af forskellige arkitektoniske projekter til forskellige kunstfestivaler og begivenheder. Deres projekter varierer fra at arbejde med arkitektur som en abstrakt struktur, hvor de forsøger at sætte spørgsmålstegn ved rummet og kulturen omkring sig, til også at udforske arkitektur på en mere defineret måde, hvor de arbejder med både indvendige koncepter og bygningsprojekter.
Se kunstneren