Skip to content
Vi har lukket for i dag
Nyhedsbrev
Få rutevejledning

Forinden mødet med murstensskulpturen har publikum på Skovsnogen mødt en lang række andre værker, hvor de er blevet udfordret både sanseligt og intellektuelt. Andre steder er udfordringerne ofte pakket ind i humor og romantik. Med Brinch og Olssons murstensskulptur bliver publikum udfordret mere direkte, og med de gamle håndværkstraditioner og den særlige stemning i granskoven skabes der samtidig rum for eftertanke og refleksion. I det øjeblik at man tænker over hvad man hader, tænker man uundgåeligt også over hvad man elsker. Skulpturen danner med et enkelt visuelt greb grundlag for en værdidebat, og har trods sin tunge form et positivt budskab til publikum.
HATE blev bygget i sommeren 2013 i samarbejde med Jacob Olsson.

Titel: HATE
Årstal: 2013

Kunstneren

Jes Brinch

Jes Brinch er dansk installationskunstner, bosat i Malmö. Han er især kendt for sine samfundsdebatterende kunstværker, der med en aggressiv og antiautoritær attitude stiller spørgsmålstegn ved kunstens rammer og ved kunstinstitutionen generelt. To eksempler er projekterne Burn out. Brændt børnehave og Burn Out. Parking, begge fra 1994, som Brinch skabte i samarbejd med Henrik Plenge Jakobsen. De to kunstnere fik stor mediebevågenhed, da de hhv. brændte en installation med børnehaveinventar og udstillede 18 smadrede biler, en campingvogn og en væltet HT-bus på Kongens Nytorv i København.

Se kunstneren