Deep Forest Art Land er en natur- og kulturdestination under åben himmel.
Her finder du information om ruter, underlag, faciliteter og opholdssteder, så du kan planlægge dit besøg ud fra dine behov. Vi arbejder løbende på at skabe færre barrierer og gøre skoven tilgængelig for så mange som muligt.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om ruten, faciliteterne eller de aktuelle forhold i skoven, er du altid velkommen til at kontakte os inden dit besøg.
Vi hjælper gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dig.
Kontakt: info@deepforestartland.dk
Stien gennem skoven
Ca. 4,5 km • Kan deles i to • Oversigtskort ved indgangen
Hele oplevelsen bindes sammen af én tydelig rute på ca. 4,5 km, som gør det let at finde vej og komme tilbage til udgangspunktet.
Du kan orientere dig i rutens oversigtskort og downloade vores besøgsfolder hjemmefra. Ved ankomsten til skoven kan du også tage et trykt oversigtskort med fra informationsområdet ved parkeringspladsen.
→ Download besøgsfolder med rutekort
Du kan vælge at gå hele ruten eller dele den i to:
Nordskoven · ca. 2,5 km
Nordskoven er mere kuperet og kan opleves som mere fysisk krævende. Her bevæger du dig gennem bakker, tættere skovpartier og højere udsigtspunkter.
Sydskoven · ca. 2,5 km
Sydskoven har et roligere terræn med enge, ålandskab og mere åbne strækninger. Her er der mulighed for at vælge en rute og et tempo, der passer bedst til dig.
Underlag
Fast belægning • Stabilt underlag • Ingen snerydning om vinteren
Hele stien er belagt med et fast underlag af knuste tegl, som giver et stabilt underlag året rundt.
Bemærk dog, at der ikke ryddes for sne i vinterperioder.
Pauser og ophold
To madpakkehuse • Borde-bænkesæt • Plads til både ro og fællesskab
Der er gode muligheder for at holde pause undervejs i skoven – både steder, hvor I kan samles, og steder, hvor du kan nyde roen.
Brug opholdsstederne til at hvile, spise eller orientere dig, inden turen fortsætter.
Vi har to overdækkede madpakkehuse:
Publikumsfaciliteter
To muldtoiletter • Rampeadgang
Vi har to muldtoiletter ved parkeringspladsen og Det Gotiske Kvarter
Begge toiletter har rampeadgang, god plads og kan benyttes af gæster med kørestol eller rollator.
Oplevelsen kan skifte i intensitet
Roligst på hverdagsformiddage • Flere besøgende ved arrangementer
Kunst i naturen kan være både stille og sanselig — og nogle dage mere livlig end andre.
På travle tidspunkter kan der være flere mennesker og mere aktivitet.
Hverdage om formiddagen vil som regel være det mest rolige tidspunkt at besøge skoven.
Hjælp os med at blive bedre
Vi bliver hele tiden klogere.
Hvis du oplever en barriere eller har forslag til forbedringer, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du kan skrive til os på info@deepforestartland.dk