Skip to content
Vi åbner kl. 10.00
Få rutevejledning

GRATIS. PREMIERE. Har du set ruinen i skoven? Kom og oplev en musical-performance. Premiere fredag d. 24. juli og en forestilling lørdag d. 25. juli - begge dage kl. 14:00 kan du opleve karakterer fra en anden verden, som har søgt tilflugt blandt ruinerne. Gennem sang, musik og bevægelse forsøger de at skabe et nyt samfund og finde en vej ind i en fremtid, der endnu ikke findes.

24.07.2026 Nordskoven

Et samfund blandt ruiner

Ruinerne opføres under åben himmel i Dybet, en naturlig kløft i skoven, hvor en scenografi af byggestilladser og ruinmotiver danner rammen om forestillingen. Publikum sidder på skrænterne omkring installationen, mens landskabet bliver en aktiv del af værket.

I forestillingen møder vi fire umage væsener: dragen Blomme, shapeshifteren Court, seeren Kat og den omsorgsfulde Donna. De har af forskellige grunde måttet forlade den verden, de kom fra, og forsøger nu at skabe deres eget fællesskab blandt ruinerne. Sangene bliver det samfund, de prøver at bygge. Hver figur kommer med sin egen melodi, sine egne drømme og sine egne idéer om, hvordan fremtiden skal lyde – men de er ikke altid enige.

Som karaktererne synger:

vi lever i en tid der ikke findes endnu
i en fremtid vi håber på at få
og vi tror at hvis vi lægger den første sten
så lægger du den næste på

Forestillingen bevæger sig frit mellem musical, rollespil, folkemusik og elektronisk musik i jagten på et nyt formsprog til en tid, hvor forestillingen om fremtiden igen er blevet usikker. Den er udviklet gennem Deep Forest Art Lands program for ung samtidskunst og får nu sin premiere i den skov, hvor værket er vokset frem.

Praktisk information

Premiere: Fredag 24. juli 2026 kl. 14.00

Spilledag: Lørdag 25. juli 2026 kl. 14.00

Varighed: Ca. 55 minutter

Sprog: Dansk

Spillested: Dybet, Deep Forest Art Land

Adresse: Sdr. Ommevej 29A, 6933 Kibæk

Pris: Gratis

Efter forestillingen: Eftersnak med Filip Vest og Kai Merke

Bemærk
Forestillingen foregår udendørs og finder sted cirka 10 minutters gang fra parkeringsområdet.

Godt at vide

  • Forestillingen opføres i Nordskoven i Deep Forest Art Land. Fra parkeringsområdet er der cirka 10 minutters gang til spillestedet.

  • Nej. Forestillingen er gratis og kræver ikke tilmelding.

  • Forestillingen gennemføres udendørs. Klæd dig efter vejret. Ved særlige vejrforhold kan der forekomme ændringer, som vil blive meldt ud inden.

  • I topmenuen ved Planlæg dit besøg finder du information om parkering, tilgængelighed, toiletter, åbningstider og andre praktiske forhold, der kan være gode at kende, før du besøger Deep Forest Art Land.

Credits 

Koncept / instruktion:  Filip Vest og Kai Merke 

Koreografi:  Kai Merke 

Scenografi:  Filip Vest 

Musik:  Francesca Burattelli og Rasmus Steenberg 

Tekst:  Filip Vest i samarbejde med holdet 

Performere: Hannibal Koch, Anaïs Matwara, Peter Scherrebeck/Misty Superdeluxe og Faun Vium

Foto:  Davy Denke, Pernille Emilia Kjær 

Video:  Valentin Marcus Andersen 

Støttet af:  Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden, Midtjysk Skole og Kulturfond & Nordea-fonden 

I samarbejde med:  Metropolis, PASSAGE Festival, SixtyEight Art Institute, TOASTER & Feral Festival