Ann Lislegaard
(f. 1962)

Habitat – et sted dedikeret til tidsrejser og ukendte begivenheder

Kunstner Ann Lislegaards værk Habitat – et sted dedikeret til tidsrejser og ukendte begivenheder består af en stor cirkelrund platform, der er støbt i asfalt og måler 18 meter i diameter. Det arkitektoniske felt i skoven har en skala og størrelse, der inviterer de besøgende til at gå, sidde eller ligge på det. Asfalten er skåret helt skarpt ved kanten, som indikerer en tydeligt markeret anden zone end skovbunden. Her kan man lytte og observere de ”signaler”, der kommer fra den omgivende skov, dyrene, planterne, himmelhvælvet, stjernerne og planeterne.

Senere, når der er blevet lagt strøm i skoven, vil værket have bevægelsessensorer der registrerer, når gæster nærmer sig kontaktzonen og aktiverer 8 magenta lyspunkter samt lyde fra uddøde fugle, der som et digitalt dnaspor vidner om både skoven, dyrene og menneskenes fortid og mulige fremtider.

Titel: Habitat – et sted dedikeret til tidsrejser og ukendte begivenheder
Årstal: 2021

Allan Gabi / Mathias Dyhr / Anna Moderato / Ida Wieth / Ann Lislegaard / Cisse Bomholt, Elisabeth Gellein / Maj Kjærsig / Sara Kier og Ida Lundø / Søren Hüttel / Niels Lyhne Løkkegaard / Pernille Kapper Williams / Nicole Cecilie Bitsch Pedersen / Nils Elvebakk Skalegård / Ragnhild May / Ea Borre / Sara Deraedt / Veronica Rigét / Anna Holmberg / Franco Turchi / Siska Katrine Jørgensen / Adam Fenton / Anna Margrethe Pedersen / Kristine Kemp / Saskia te Nicklin / Emma Sheridan / Lars Worm / Thomas Wolsing / Mette Vangsgaard / Tina Uhrskov / Frederik Tydén / The Truth Behind Small / Rikard Thambert / Ole Tersløse / Rikke Ravn Sørensen / Svend-Allan Sørensen / Jonas Hvid Søndergaard / Lydia Hauge Sølvberg / Hartmut Stockter / Julie Stavad / Louise Sparre / Marika Seidler / Niels Pugholm / Roland Persson / Maya Peitersen / Pia Pedersen / Charlie Roberts / Katrine Naumann / Lasse Krog Møller / Monstrum / Morten Modin / Zul Mahmod / Jonas Liveröd / Bjørn Kromann-Andersen / Ole Lindqvist / Lærke Lauta / Johanne Skovbo Lasgaard / Asger Dybvad Larsen / Claus Larsen / John Kørner / Margrethe Emilie Kûhle / Krabbesholm Højskole Kunsthold 2017 / Heine Klausen / Laurits Nymand Svendsen / Malte Klangenberg / Kirsten Otzen Keck / Louise Haugaard Jørgensen / Elle Klarskov Jørgensen / Anna Samsø / Andreas Stoubye Johansen / Kasper Lynge Jensen / Jens & Morten / Klaus Thejll Jakobsen / Simon Hjermind Jensen / Silas Inoue / Ida Hy / Heidi Hove / Sophie Hjerl / Anders Hergum / Jacob O. Henry / Katja Løgstrup-Hansen / Biba Fibiger / Anne Eckersberg / Søren Taaning / Nanna Lysholt Hansen / Hesselholdt & Mejlvang / Magnus Fuhr / Maja Fjord Fjord / Jesper Dalgaard / Veronica Brovall / René Schmidt / Jes Brinch / Anders Bonnesen / BGK-elever 2008 / Benedikte Bjerre / Bank & Bøggild / Peter Land / Julie Bitsch / Bank & Rau / Anna Bak / Anastasia Ax / Morten Alsinger / Nanna Abell
Gong for time / Ukendt kunstner
Monetary monument / Ukendt kunstner
bridge anna holmberg
Experience in af garden - Bridge / Ukendt kunstner
Mere Kunst

Info om kunstner

Ann Lislegaard er norskfødt dansk billedkunstner. Hun er uddannet på Kunstakademiet i København 1988-93. Hun bor og arbejder i København og New York. Ann trækker i sine værker på en bred vifte af litterære referencer, især til oversete filmiske genrer som eksempelvis science fiction. Materialevalget spænder vidt fra 3D-animation, lyd- og lysinstallationer, tekst, fotografi og skulptur. I sine værker reflekterer hun kritisk over køn og seksualitet, sociale og politiske forhold og spekulationer omkring det ukendte. Hun har udstillet over det meste af verden og anses for at være én af dansk kunsts væsentligste udøvere inden for nye medier.