Skulpturkirkegården
Skulpturkirkegården ligger tæt ved parkeringsområdet i den sydlige del af Deep Forest Art Land.
Her møder du kunstværker og skulpturer, som tidligere har haft et liv et andet sted. Nogle er lette at få øje på, mens andre gemmer sig mellem træer, mos og skovbund.
Området er skabt som et sted, hvor værker kan fortsætte deres historie, samtidig med at naturen langsomt sætter sine egne spor. Skulpturkirkegården er derfor både en samling af kunstværker og et landskab i forandring.
Området er under udvikling
Skulpturkirkegården er et langsigtet projekt, som fortsat udvikler sig.
Netop nu er området i en særlig aktiv fase. Nye kunstværker er på vej ind, andre finder deres endelige placering, og landskabet udvikles videre. Ved Rejsegilde d. 15. august 2026 markerer vi endnu et skridt i områdets udvikling med præsentationen af flere nye værker.
Skulpturkirkegården vil aldrig være helt færdig. Naturen og kunsten former området sammen, og hvert besøg vil derfor kunne byde på nye oplevelser. Nedenfor kan du opleve de kunstværker, der er en del af Skulpturkirkegården i dag, og længere nede læse mere om tankerne bag området.
Nuværende værker
Tidligere værker
Kunstværkernes efterliv
De fleste kunstværker bliver skabt til et bestemt sted eller en bestemt udstilling. Men hvad sker der, når udstillingen lukker, værket flyttes, eller det ikke længere har en plads?
På Skulpturkirkegården i Deep Forest Art Land får værkerne mulighed for at fortsætte deres historie.
Her samles skulpturer og kunstværker, som tidligere har haft et liv andre steder. Nogle har været vist på museer og udstillinger, andre har stået i det offentlige rum eller været en del af private samlinger. Fælles for dem er, at de får et nyt kapitel i skoven.
Skulpturkirkegården er ikke et lager. Det er et sted, hvor værkerne fortsat kan opleves, mens de langsomt bliver en del af skoven.
Når kunsten flytter ind i skoven
I Skulpturkirkegården er naturen mere end en ramme omkring kunsten.
Her får regn, frost, sollys, mos og vegetation lov til at påvirke værkerne over tid. Materialer ændrer sig, planter vokser frem, og nye spor opstår år efter år.
Hvor mange steder forsøger at bevare kunsten uforandret, arbejder Skulpturkirkegården med det modsatte. Her er forandring en del af idéen.
Over tid bliver værkerne en del af skoven, samtidig med at skoven bliver en del af værkerne.
Et omfattende projekt at bygge et forfald
Idéen til Skulpturkirkegården er blandt andet inspireret af de romantiske havekirkegårde, som opstod i Europa i 1800-tallet.
Et af de mest kendte eksempler er Highgate Cemetery i London. Kirkegården blev oprindeligt anlagt som et moderne gravsted med monumenter, stier og arkitektur. Med tiden voksede naturen frem mellem gravstederne, og området udviklede sig til et landskab, hvor kulturhistorie og vegetation smeltede sammen.
Placeringen af Skulpturkirkegården blev valgt, fordi der allerede fandtes rester af et hegn, som i sin tid blev sat op for at beskytte nyplantede træer mod rådyrenes glubske appetit. Siden da er området langsomt blevet udviklet med stier, beplantning og værker.
Hegn, stier og beplantning skal med tiden nå et stadie, hvor man får fornemmelsen af, at her har været en kirkegård.
Det er et omfattende projekt at bygge et forfald – at bygge en ruin.
Værker på deres sidste rejse
Skulpturkirkegården rummer værker skænket af professionelle kunstnere fra nær og fjern. Der kommer løbende nye til.
Da de første kunstnere blev inviteret til at bidrage til området, lød invitationen:
Har du en skulptur, der er klar til den sidste rejse?
En skulptur, der aldrig blev vist?
En der aldrig blev færdig?
Et objekt, der måske aldrig levede op til dine forventninger?
Er pladsen for trang?
Skulpturkirkegården er bygget af værker, der allerede har haft et liv. Værker, som har rejst gennem udstillinger, værksteder, byrum og samlinger, før de fandt vej til skoven.
Vi bygger ruiner til fremtiden af skulpturer og kunstværker – værker, der har mødt mennesker i mange forskellige sammenhænge, men som nu fortsætter deres rejse et nyt sted.
Projektet ville ikke eksistere uden de kunstnere, som har valgt at skænke deres værker til Skulpturkirkegården.
Det kræver generøsitet. Og det kræver mod.
Skulpturkirkegården bliver ved med at vokse
Skulpturkirkegården er ikke en afsluttet samling, men et område, der udvikler sig over mange år.
Nye værker bliver løbende en del af området, mens eksisterende værker ændrer karakter i mødet med regn, frost, mos og vegetation. Naturen er ikke blot en ramme om kunsten – den er en medskaber.
Derfor vil ingen besøge Skulpturkirkegården på præcis samme måde. Området forandrer sig hele tiden.
