Mette Rasmussen

Mette Rasmussen (f. 1993) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2020. Hun arbejder med grafik, skulptur, billedskæring og tekst. I sin praksis undersøger hun fortællinger, myter og forestillinger om naturen med afsæt i nordisk folklore. Hendes værker bevæger sig mellem fantasi og virkelighed og trækker tråde mellem fortid og nutid. Gennem fortællingens form udforsker hun længsel, erindring og det ukendte som en del af menneskets forhold til verden.