Skip to content
Vi har lukket for i dag
Nyhedsbrev
Få rutevejledning

Stella Beling er billedkunstner og dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2025. Hun er en del af Ung Samtidskunst 2.0 – Spor 1: Eksperimenterende, situationsbestemt praksis, hvor kunstnere udvikler stedsspecifikke og procesorienterede værker. Beling har udstillet i Danmark, Sverige og Tyskland, blandt andet i Augustiana Kunstpark og Kunsthal. Hendes praksis kredser om skulptur, fabler og forvandlinger, hvor menneskelige og dyriske træk smelter sammen i poetiske, symbolladede figurer.

En eksperimenterende praksis i skoven

Stella Beling arbejder skulpturelt med beton og armeringsjern, som formes til væsner med både menneskelige og dyriske træk. Figurerne udspringer af fabler, metaforer og fortællinger om forvandling, og de åbner for refleksioner over sindstilstande, overgange i livet og svære følelser.

I Deep Forest Art Land undersøger Beling nye støbemetoder, hvor hulrum i jorden fungerer som forme. Inspireret af den polske kunstner Władysław Hasior eksperimenterer hun med at lade naturen blive en aktiv del af skabelsesprocessen. Resultatet er organiske, halvabstrakte skulpturer med former, der opstår i mødet mellem materialer, landskab og tilfældighed.

Projektet udvikles løbende i skoven, hvor besøgende i perioder kan følge arbejdet og opleve processen, mens værkerne tager form.

Fotokreditering: Lea Emilie Hansen & Stella Beling.

Spor 1 af Ung Samtidskunst er støttet af Det Obelske Familiefond.

Andre kunstnere