Hannah Amalie Nielsen

Hannah Amalie Nielsen (f. 1993) er billedkunstner og uddannet fra malerskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2023. Hun arbejder med performance, tekstil og skulptur og er en del af Ung Samtidskunst – Spor 1: Eksperimenterende, situationsbestemt praksis. Hendes værker har blandt andet været vist på Vejen Kunstmuseum, Officinet i København og Kunstmuseum Brandts i Odense.
Kunstnerisk praksis
Hannah Amalie Nielsen arbejder i krydsfeltet mellem performance, tekstil og skulptur. Med inspiration fra mytologier, folkehistorier og nære fællesskaber skaber hun sanselige værker, hvor materialer, fortællinger og mennesker forbindes på nye måder.
Samarbejde er en central del af hendes praksis. Hun er blandt andet en del af kunstnergruppen HÅM sammen med Åse Eg Jørgensen og Mette Damm og samarbejder med keramikeren Charlotte Nielsen i projektet MorMor.
Hendes værker tager ofte afsæt i stedets historie og identitet. Hun arbejder med tekstiler, symboler, sange og gamle håndværkstraditioner og eksperimenterer frit med materialer som genbrugstekstiler, glas og levende svampemycelier.
Fotokreditering
Bannerfoto portræt af Hannah: Paula Duvå
Portrætfoto i proful: Charlotte Nielsen
Værk- og atelierfotos: Lea Emilie Hansen