Som en del af projektet 'Ung Samtidskunst' vil Filip Vest over de næste 2 år opbygge en ruin-kulisse i skoven som kommer til at fungere som en musicalscene.

Gennem performance, installation, film og tekst – og med øvelsesmetoder taget fra teatrets verden undersøger Filip Vest queer kærlighed, ensomhed, identitet og begær i vores samtid.

Deres værker indeholder ofte et forunderligt netværk af ting som påvirker hinanden;
rollespil, klimaforandringer, smuldrende forhold, dommedagskaraoke, genopførte filmkys, en forelsket fugl hvis udkårne er en statue, og en frø der får et sammenbrud under en striptease bestilt af en kunstinstitution.

På tværs af tid og arter kommunikerer og miskommunikerer Vests forskellige karakterer i et forsøg på at nærme sig hinanden.

Filip Vests værk til Deep Forest Art Land er støttet af Det Obelske Familiefond.

Om Filip Vest

Filip Vest (f. 1995) er uddannet fra Malmö Kunstakademi (2021) og HISK, Gent, Belgien (2020). De har bl.a. udstillet på SMK, Copenhagen Contemporary, Møstings, Nikolaj Kunsthal, Arken, Den Frie, Kunsthal Charlottenborg, Roskilde Festival, Tallinn Kunsthal (EE) og Manifesta13 (FR).

Se hans hjemmeside HER.

Foto: Micaela Blomqvist, Palle Bo, Torben Eskerod, Filip Vest, Anders Aarvik, Lisbeth Holten.